Taledyst

Allerinderst inde,

allerinderst inde,

savner jeg dig.

Men jeg kan ik’ sige det,

nej, jeg kan ik’ sige det,

for så taber jeg.

Så taber jeg ansigt,

så taber jeg,

så taber jeg dysten.

Nogle ord, de kan svie,

nogle ord, de kan slå

og skabe et skjold.

Nogle ord standser krige,

men jeg kan ik’ sige dem,

for så taber jeg.

Så taber jeg ansigt,

så taber jeg,

så taber jeg krigen.

I vinden, der blæser,

i vinden, der blæser,

røg fra vores bål.

Mens fortiden spreder

vores glæder og sorger

til gløder og kul.

Hvad nu hvis jeg siger det?

Hvad nu hvis jeg tør

at smide mit værn?

Og sige, jeg er bange,

bange for.

Sige jeg er bange,

Bange for,

at miste dig,

at miste dig,

miste dig.