Ruin

En faldefærdig trappegang, hvor billederne de lyver om lykkelige glimt fra en tid

Planterne de overtager, et smukt og grusomt virvar af mursten der smuldrer til jord

Ud af væggen vokser der slyngplanter der snor sig om en dør, der hvis nøgle er glemt

Du fører mig til ilden og varmen

Der stille tør ordene op

Du skærer gennem støjen og larmen

Og holder stædigt om min krop

Og holder stædigt om min krop

Stuens mørke brydes af et tændt tv der kun ka’ ta’ et bånd fra dengang jeg var 12

På skærmens billeder viser sig en scene fra en feriedag, hvor alting igen gik i sort

Planterne de knuger sig om husets søjler der vælter og støvet det hvirvler mod sky

Du fører mig til ilden og varmen

Der stille tør ordene op

Du skærer gennem støjen og larmen

Og holder stædigt om min krop

Og holder stædigt om min krop