Midsommersangen

Vi elsker vort land, når den signede jul

Tænder stjernen i træet med glans i hvert øje

Når om våren hver fugl over mark, under strand

Lader stemmen til hilsende triller sig bøje

Vi synger din lov over vej, over gade

Vi kranser dit navn, når vor høst er i lade

Men den skønneste krans bliver dog sin, sankte Hans!

Den er bundet af sommerens hjerter så varme, så glade

Men den skønneste krans bliver dog sin, sankte Hans!

Den er bundet af sommerens hjerter så varme, så glade

Vi elsker vort land, men ved midsommer mest

Når hver sky over marken velsignelsen sender

Når af blomster er flest, og når kvæget i spand

Giver rigeligst gave til flittige hænder

Når ikke vi pløjer og harver og tromler

Når koen sin middag i kløveren gumler

Da går ungdom til dans på dit bud, sankte Hans

Ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler

Da går ungdom til dans på dit bud, sankte Hans

Ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler

Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd

Skal hver udenvæltsfjende beredte os kende

Men mod ufredens ånd over mark, under strand

Vil vi bålet på fædrenes gravhunde tænde

Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde

Dem vil vi fra livet med glædesblus holde

Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans

Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bliver tvivlende kolde

Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans

Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bliver tvivlende kolde