Uduelig

Hvis bare man ku' leve af at drømme

Så havd' jeg da noget at falde tilbage på

Du kigger nogle gange på mig, som om jeg' helt fortabt

På lørdag ska' jeg mødes med nogle stykker

Der stadig' ikk' har tænkt sig at droppe ud

Det hele deres liv

Men ga' vide, om de kommer til at ses igen

Helt uduelig, hvorfor er jeg aldrig ligesom de andre?

Det' umuligt at gøre de samme ting for mig

Er jeg underlig?

Har aldrig haft en kæreste

Selvom man burd' ku' møde en i København

Og jeg glemt' at sige tak dengang du kørt' mig hjem

Der er tusind ting jeg gern' vil' ha' sagt

Men så sagde jeg slet ikke noget

Nu sidder jeg her, henne i hjørnet uden dig

Helt uduelig, hvorfor er jeg aldrig ligesom de andre?

Det' umuligt, at gøre de samme ting for mig

Helt uduelig, hvorfor er jeg aldrig ligesom de andre?

Det' umuligt, overtænker du mon lige så meget som mig?

Lige så meget som mig

Helt uduelig, hvorfor er jeg aldrig ligesom de andre?

Det' umuligt, at gøre de samme ting for mig

Hvis bare man ku' leve af at drømme

Så havd' jeg da noget at falde tilbage på