Den Flinke Diktator

Altid har jeg haft gode hensigter

og ønsket det bedste for mine medmennesker.

Nogle af dem er desværre ikk' så kloge,

som om at deres hjerner er i en tåge.

De ved slet ikk' hvad der er rigtigt fedt,

så jeg tænkte om jeg kunne hjælpe dem lidt.

En eftermiddag var jeg lidt af et geni,

gik ind i politik med et nyt parti.

Nogle vil måske mene at jeg gik for langt

da jeg valgte at mit parti sku' hedde 'Blankt'

Det var et udspekuleret trick,

kom på stemmesedlerne med en rubrik.

Intetanende vælgere satte kryds ved mig

i bar forvirring og så blev jeg vinder.

For sent opdagede de hvad der var sket.

Mit regime var en realitet.

Kærlighed i overflod,

i mit hjerte er jeg bare god.

Jeg er den flinke venlige diktator.

Jeg omskrev loven, for vores lovgivning

trængte i den grad til sjov skrivning.

Ugen er forkert, jeg fik vendt den,

fri på hverdage, job i weekenden.

Borgerløn, alle fik en check,

og jeg sænkede skatten, til den var væk.

På den måde blev alle rige og frie,

jeg lukkede skolerne fordi de er kedelige.

Børn de har ret til at gøre hvad de vil

om det så er natklub eller videospil.

Lyskurvene måtte kun lyse grønt,

det' meget mere imødekommende og skønt.

Det' sjældent at man husker sin paraply,

så jeg fik bygget et tag over hver en by.

Pollenallergi havde længe generet,

så jeg fik naturen asfalteret.

Omkvæd.

  

I starten gik det super-duper godt,

men så gik landet statsbankerot.

Og befolkningen begyndte at lide,

årsagen får vi nok aldrig at vide.

Men måske var det fordi de ikke var positive nok,

en dag gik de amok.

Bandt mig med et reb til en lastvogn,

slæbte mig omkring i hvert et sogn.

 

Det gav mig et helt forfærdeligt problem

med flænset tøj og asfalteksem.

Historien her har nået sin ende,

åbenlyst er moralen denne:

Selv med de allerbedste intentioner.

kan man ikk' hjælpe negative personer,

Den sag den er klar,

Marvelous Mosellini er ude herfra.