Timeglas

Balancen vil blive opretholdt

Udviklingen ikke anholt

Stukket med en lodret løgn

Punkteret med en vandret dolk

Virkeligheden kan forvandle et barn

Til et rigtigt mandfolk

Jeg starter dagen med at kys min dame

Smukkere ser hun ud selv efter alle disse år

Hvor hun har plejet min sår

Så meget jeg ikke forstår

Men hun forklarer det altid med ro

Jeg hører min datter sige Baba

Jeg føler mig lykkelig med disse to

Ved min side - jeg ved at de har mig

Jeg midt i min barndomsdrøm jeg ligger i floden og følger strømmen

Og måske er det det - der gør at jeg har det så fedt

Altid forsøgt at stå imod og skille mig ud med succes

Men nu det også fucking det

Jeg klar på at være én i mængden blive venner med stabiliteten

At lære og forstå processen i at blive et helt menneske

At være far i min datters tjeneste

Ik’ kun midt på dagen men hele dagen

Jeg høj på livet midt i en dans holder mine pigers hænder

Sentimental på jagt efter substans og det her kan næsten ikke blive bedre

Man når sin’ mål så læng’ at man vil jagt dem

Og hvis man ender alene i et hus så har man aldrig haft dem

Det må være døden i egen person bogstaveligt talt

Og jeg ønsker det ikke for nogen

Mit hjem er fyldt med kærlighed og det i sig selv er min største bedrift

Så jeg slutter dagen med at kys min dame

Balancen vil blive opretholdt

Udviklingen ikke anholt

Stukket med en lodret løgn

Punkteret med en vandret dolk

Virkeligheden kan forvandle et barn

Til et rigtigt mandfolk

Yo mit liv passerede revy

Så alt fra fødsel til gravsten det var ikke et deja vu

Blot mindet om at alting går i cirkler

Et barn fuldt ud afhængig af sin mors mælke kirtler til sidste åndedræt

Nogen gange er ånden træt

Nogen gange gad jeg godt jeg ikke havde så fucking ret

Så Modbevis mig at vi kun er vilkårlige organismer produkt af evolutionen

Fra kuvøser til kister

Kun beskrevet af hvad der står på etiketten

Klar til rejsen når man først tager billetten fra mine forældre til mig til mine børn Overtager stafetten

Livets gave hvad vil du gøre med den

Maler hver især sin skæbne frit valg af farver på paletten

Vi står i kø på rulletrappen af eksistens

Benådet med det værktøj vi har valgt at kalde Intelligens

En lille dreng smiler og peger op midt imens

Den fører op til toppen og sidst ud i intetheden

Dem der står på trappen og venter husker kærligheden påmindet om livets nederlag uden at miste værdigheden vi skal alle samme vej hvilke indtryk vi giver er til dels vores

De fleste styret af at vi ikke vil såres

Hvad enten vi vil det eller ej

Dommerpanelet lukker øjnene når vinderen skal kåres og

Rumskibet ligger til kaj på denne Mælkevej