Gravsten

Og du slæber fødderne så tungt som gravsten

Fylder glasset op med gasbeton

Og det smager af forår

Det du husker på det har jeg glemt

For jeg er mere distræt en en gal professor

Men mit hjerte holder du i din hånd

Og det smager af forår

Det jeg lever for det havde jeg glemt

Vender om på min hæl

Imens jeg nærmer mig selv

I dette grænseløse grænseland

Hvor vi lever parallelt

Er det så slemt

Nu vi prøver at nærme os hinanden igen

Kasser med fortid

Hvor stiller vi dem

Parker dem i kælderen

Så har de et hjem

Ved siden af fremtiden

Vi prøver at glemme

De drømme du slugte

Kom op til overfladen igen

For jeg flyder

I en sofa af gammel skyld

Lægen byder

på et dobbelt skud fentanyl

Åh jeg falder

Men folder faldskærme ud

Før jeg lander

Som en krop i en anden hud

Jeg vil ud

For du slæber fødderne så tungt som gravsten

Fylder glasset op med gasbeton

Og det smager af forår

Det du husker på

Det har jeg glemt

For jeg er mere distræt en en gal professor

Men mit hjerte holder du i din hånd

Og det smager af forår

Det jeg lever for det havde jeg glemt