Perron "Gare Du Nord"

Det skete sidste efterår, da svalerne fløj

Til deres vinterparadis

Jeg tog et tilfældigt tog ned til Madrid

Til solen, åh så varm og blid

Hun stod på ved Gare du Nord, og jeg slog blikket ned

Er det hvad man kalder kærlighed?

Mens vi fløj fra station til station

Der hviskede hun: "Hvor var du i hele mit liv?"

Ah, det skete sidste efterår i byen Madrid –

Åh, som en smuk tilfældighed

Vi dansed' gennem parkerne, ænsed' kun os selv

Cikaderne besang vort held

Men det lød næsten som et skrig, da drømmen var forbi – og hun forsvandt på perron Gare du Nord

Men skønt vi skilles, er det ikke helt forbi

For jeg vil aldrig glemme dig, nej, glemme dig

I hele mit liv